Ordbog - Kategori U

Her finder du fagudtrykkene i "vores" verden, som starter med U.

Kontakt os gerne hvis du ikke kan finde det ord du leder efter.

Udredning
Det at undersøge og klarlægge en bestemt sag eller sammenhæng ved at foretage en grundig, ofte videnskabelig analyse. Ved fx. en psykiatrisk udredning betyder det en undersøgelse af sygdomssymptomer, vurdering af personlighedstrukturen, ressourceområder samt evnen til egen-omsorg.

Udviklingsforstyrrelse
Forstyrrelser af udviklingen af en eller flere psykiske funktioner. Psykiske udviklingsforstyrrelser skyldes biologiske forhold i hjernen. Hvis kun få psykiske funktioner er ramt, bruges betegnelsen specifikke udviklingsforstyrrelser, som hyppigst er afgrænsede afvigelser i udvikling af sprog (dysfasi, se sprogvanskeligheder), motorik (ADHD) eller indlæring (dysleksi, se ordblindhed). Ved gennemgribende udviklingsforstyrrelser er virkningen af den psykiske forstyrrelse langt mere omfattende og medfører symptomer i form af afvigende socialt samspil og kommunikation, såvel verbalt som nonverbalt. Desuden forekommer der tvangsprægede eller stereotype aktiviteter eller interesser. De vigtigste eksempler på gennemgribende udviklingsforstyrrelser er infantil autisme, beskrevet i 1943 af den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner (1894-1981), og Aspergers syndrom, beskrevet i 1944 af den østrigske børnepsykiater Hans Asperger (1906-80).

Infantil autisme begynder før treårsalderen, sproget er tilbagestående med ekkoagtige gentagelser af tillærte fraser. Børnene reagerer tidligt kun i ringe grad på kontakt, og selvom kontakten til omgivelserne udbygges, fortsætter den med at være påfaldende. Der kan fx ske stereotype henvendelser til andre med spørgsmål om fødselsdag, bilmærke e.l. Desuden kan der forekomme adfærdsforstyrrelser i form af raserianfald og selvdestruktiv adfærd. Ca. 70 % af patienter med infantil autisme har også generel mental retardering. Infantil autisme forekommer hos ca. 2 ‰ volume is gedempt.

Aspergers syndrom viser sig senere, oftest først i fem-seks-årsalderen. Disse børn kan virke gammelkloge, idet de er tilbøjelige til at benytte tillærte vendinger, men på en mindre stereotyp måde end ved infantil autisme. De har svært ved at indgå i leg med andre børn og bliver evt. senere i skolealderen optaget af intellektuelle særinteresser, fx latinske betegnelser for sommerfugle. De har ringe social situationsfornemmelse og vil som voksne have svært ved at klare sig socialt trods gode intellektuelle evner. Der er en glidende overgang mellem Aspergers syndrom og normale former for enspænderagtige personligheder. Aspergers syndrom forekommer hos ca. 0, 5%.

Fælles for infantil autisme og Aspergers syndrom er formentlig en særlig genetisk disposition. Især ved infantil autisme spiller desuden biologiske belastninger af hjernen en vigtig rolle, fx virusinfektion i fosterlivet, og sygdommen er relativt ofte forbundet med epilepsi.

Underretning til kommune
I loven står, at hvis man er i tvivl om, om et barn får den hjælp, som barnet har brug for, så har man pligt til at underrette. Man behøver således ikke at vide det, ”have beviser” – det er nok, at man er i tvivl om, om et barn har brug for hjælp. Den underretningspligt gælder os alle. Det personale, som arbejder med børn, har en skærpet underretningspligt – hvilket betyder, at de skal reagere, hvis de har bekymring for et barn.
En underretning kan være en god måde, hvorpå man kan få afdækket barnet og familiens behov for hjælp. Når kommunen modtager en underretning, er de forpligtet til at undersøge, om der er grund til bekymringen. Det gør man med en § 50 undersøgelse. (Se under § 50)


Underretning til Ankestyrelse
Du kan underrette til Ankestyrelsen, hvis du er bekymret for et barns eller en ungs udvikling og sundhed eller mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

Undervisningsfifferentiering
Undervisningsdifferentiering betyder, at alle elever skal nå samme læringsmål, men at de får mulighed for at nå målet på forskellige måder og i et forskelligt tempo. Ved at tilrettelægge undervisningen på forskellige måder kan der tages hensyn til elevens faglige niveau, læringsstile og/eller sociale forudsætninger. Med udgangspunkt i for eksempel elevernes læringsstile kan læreren udvikle og afprøve metoder til at forklare det faglige stof på forskellige måder eller give feedback til eleverne på forskellige måder