top of page
277360011_395654341985280_4391499387254815366_n.jpeg

Anita Vivi Lilholt

(V) Venstre, Danmarks Liberale Parti

Mange forældre til børn med særlige behov oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af kommunen. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?

Som menneske, underviser og faktisk også som politiker ser jeg forældre som en uvurderlig ressource i vores børns liv og i vores fællesskab. For mig handler det om at skabe tillid og samarbejde mellem forældre og de institutioner, der omgiver børnene – skoler, dagtilbud og fritidsliv. Forældre kender deres børn bedst, og deres stemme skal ikke bare høres – den skal tages alvorligt. Jeg vil arbejde for: Mere reel inddragelse – ikke bare høringer på papiret, men ægte dialog, hvor forældre oplever, at deres input gør en forskel. Det kan være gennem styrkede forældreråd, borgerpaneler eller faste dialogmøder med politikere og fagfolk, men frem for alt det forældrene vurderer der er behov for i det enkelte tilfælde. Styrket kommunikation – vi skal sikre, at information fra kommunen og institutionerne er tydelig, tilgængelig og i øjenhøjde, tit bliver det hele så bureaukratisk at det færreste kan finde rundt i regler og sprog. Lad og fjerne bøvlet, det skaber tryghed og tillid. Fleksible løsninger – familier er forskellige, og det skal vores systemer afspejle. Vi skal give forældre mulighed for at vælge det, der passer bedst til deres barns behov, fx i forhold til pasning, skolevalg og støtte. Respekt for forældres rolle – vi skal væk fra en tilgang, hvor systemet ved bedst. I stedet skal vi bygge på partnerskab og gensidig respekt. Som Venstre-kvinde tror jeg på frihed under ansvar – også når det gælder forældreskab. Jeg vil kæmpe for, at forældre får de bedste rammer for at støtte deres børn, og for at deres stemme bliver hørt og taget alvorligt i de beslutninger, der former vores børns hverdag.

Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de konstant skal være tovholdere i deres barns sag på tværs af forvaltninger i kommunen og på tværs af kommune og region. I BHOV har vi i mange år kæmpet for en kommunal tovholder funktion. - Hvordan forholder du dig til det og hvordan vil du håndtere udfordringen?

Jeg mener, at familier med børn med særlige behov skal mødes med én indgang til kommunen, det er helt afgørende for at skabe sammenhæng og tryghed. I dag oplever alt for mange, at de selv skal koordinere på tværs af forvaltninger og region, og det slider. Som kandidat for Venstre i Aalborg vil jeg arbejde for bedre koordinering og mere helhedsorienteret støtte. Jeg er samtidig bevidst om, at kommunens økonomi er presset, og vi skal prioritere med omtanke. Men netop derfor kan en tovholderfunktion meget vel være en del af løsningen, både for at lette presset på familierne og for at sikre, at ressourcerne bruges effektivt.

Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de skal kæmpe meget for den rette hjælp, støtte og det rette tilbud (dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud) til deres børn, hvilket betyder at barnet og familien ender i dybere mistrivsel, end det var nødvendigt. - Hvordan vil du arbejde for at børn får den rette hjælp, støtte og tilbud til den rette tid? - Samt hvordan vil du arbejde for at ventetid i kommunen ikke bliver årsagen til at vi ikke når rette tid?

Som byrådskandidat for Venstre i Aalborg Kommune er det en mærkesag for mig, at alle børn, uanset forudsætninger, får den støtte, de har brug for, når de har brug for den. Det er uacceptabelt, at forældre skal kæmpe sig gennem systemet, mens deres børn mistrives. Vi skal vende det hele på hovedet: Det er ikke familierne, der skal passe ind i systemet, det er systemet, der skal passe til familierne. Vi skal styrke den tidlige indsats og sikre, at fagpersoner i daginstitutioner og skoler har både kompetencer og handlemuligheder til at reagere hurtigt, når et barn viser tegn på mistrivsel. Det kræver et tæt og velfungerende samarbejde mellem pædagoger, lærere, PPR, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Samtidig skal vi gøre op med unødvendigt bureaukrati og i stedet vise tillid til de fagprofessionelles vurderinger, så hjælpen ikke forsinkes af papirarbejde. Ventetid må ikke være det, der gør, at børn og familier ikke får den hjælp, de har brug for. Når et barn mistrives, har vi ikke tid til at vente i månedsvis på udredning eller støtte. Jeg vil arbejde for, at vi får bedre overblik over, hvor lang tid sagerne tager, og at vi sætter nogle klare mål for, hvor hurtigt der skal handles. Det handler om at sikre, at hjælpen kommer, mens den stadig kan gøre en forskel, ikke når det hele er brudt sammen. Endelig skal vi styrke forældreinddragelsen. Forældre er eksperter i deres egne børn, og deres viden og erfaringer skal være en naturlig del af beslutningsprocessen. Når vi lytter til familierne og handler i tide, kan vi gøre en afgørende forskel, både for det enkelte barn og for hele familien.

Børn og ungeområdet i Aalborg kommune er skåret helt ind til benet og der mangler år efter år økonomi til de børn der har krav på et specialtilbud, men også til de forebyggende indsatser i almenområdet, der skal være med til at ændre almenområdet, så flere børn kan trives og udvikle sig socialt, fagligt og personligt der. - Vil du arbejde for at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet? - Hvis ja - Hvordan vil du arbejde for at sikre den økonomi?

Ja, jeg vil arbejde for, at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet. Det er helt afgørende, at vi ikke ser de to områder som hinandens modsætninger, men som hinandens forudsætninger. Tidlig indsats og stærke fællesskaber i almenområdet kan mindske behovet for specialtilbud, og gode specialtilbud sikrer, at alle børn og unge får den støtte, de har brug for. uanset forudsætninger!! Som kandidat for Venstre i Aalborg Kommune vil jeg arbejde for, at kernevelfærden prioriteres i budgetforhandlingerne. Venstre har allerede sat tydelige aftryk i budgettet for 2025-2028, blandt andet på forebyggende indsatser og udvidelse af skolekapacitet. Jeg vil fortsætte med at kæmpe for, at midlerne til specialområdet ikke bare fastholdes, men styrkes, hvor behovet er størst, eksempelvis i kommunedækkende specialtilbud, Fokusklasser og co-teaching-indsatser. Derudover skal vi turde se på, om der er områder, hvor vi kan omprioritere og effektivisere, uden at det går ud over kvaliteten. Flytning af ressourcer fra kommunedækkende til områdedækkende specialtilbud kan give bedre lokal forankring og mere fleksible løsninger. Samtidig skal vi styrke samarbejdet med civilsamfundet og erhvervslivet, så vi får mere værdi for pengene og skaber stærkere fællesskaber omkring børn og unge. Vi skal også arbejde mere langsigtet og datadrevet, så vi investerer der, hvor behovet vokser, eksempelvis i specialundervisning, mental sundhed og tidlig indsats. Budgettet viser allerede stigende elevtal og pres på specialområdet, og det skal vi tage højde for i god tid. Endelig vil jeg som Venstre-kandidat lægge pres på Christiansborg for at sikre en mere retfærdig og langsigtet økonomiaftale mellem stat og kommuner. Aalborg Kommune har fået et engangstilskud på 118,4 mio. kr. fra staten i 2025, men det er ikke nok til at løse de strukturelle udfordringer. Vi har brug for en mere bæredygtig finansiering af både specialtilbud og forebyggende indsatser. Samtidig må vi også turde stille spørgsmål ved, om det er rimeligt at afsætte 83 millioner kroner til projektet om at gøre Aalborg til europæisk kulturhovedstad i 2032, når vi står midt i en økonomisk krise og har svært ved at finansiere kernevelfærden. De midler kunne i stedet bruges til at styrke de specialiserede tilbud og den tidlige indsats, som har direkte betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Kort sagt: Jeg vil arbejde for, at vi investerer klogt og ansvarligt i børn og unges trivsel og udvikling, både i almenområdet og i specialtilbuddene. Det er ikke bare en udgift, det er en investering i fremtiden.

Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de må forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist fordi deres barn ikke får den rette hjælp og støtte. - Hvordan vil du gøre for at sikre, at flere forældre kan blive på arbejdsmarkedet ?

Forældre til børn med særlige behov skal have mulighed for at blive på arbejdsmarkedet uden at gå på kompromis med deres barns trivsel. Derfor skal vi sikre en mere fleksibel og tidlig støtte, så familierne ikke skal kæmpe sig gennem et tungt system for at få hjælp. Det kræver hurtigere visitation og individuelle løsninger, der tager udgangspunkt i den enkelte families behov. Samtidig skal vi styrke samarbejdet mellem kommunen og arbejdspladserne, så forældre kan få fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og adgang til støtteordninger, der gør det muligt at fastholde deres job. Vi skal også sikre flere og bedre aflastningstilbud, så forældre får tid og overskud til at passe deres arbejde, velvidende at deres barn er i trygge hænder. Inklusionen i daginstitutioner og skoler skal styrkes gennem kompetenceudvikling og ressourcer, så børn med særlige behov trives i fællesskabet. Endelig skal vi mindske papirarbejdet og møde familierne med tillid frem for mistillid. Det handler om at skabe en kommune, hvor det er muligt at være både en nærværende forælder og en aktiv del af arbejdsmarkedet, også når livet er mere komplekst. Alt sammen reelt sammenhægende med de forrige spørgsmål, for kan vi løse de udfordringer tror jeg også forældrene vil føle de får et bedre overskud og bliver mødt med større forståelse.

bottom of page