Mange forældre til børn med særlige behov oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af kommunen. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Kommunen skal etablere et forum for forældre og forældreorganisationer, som løbende er i dialog med forvaltningen/institutionerne om udfordringerne i samarbejdet med kommunen. Det kan også være en idé at lave regelmæssige lyttemøder mellem rådmanden og politikerne i det/de relevante udvalg. Desværre spiller manglende økonomiske ressourcer også en rolle her. Det kan man kun løse ved politisk pres - især på nationalt plan. Kommunernes økonomi er alt for stram, og det skal regeringen gøre noget ved.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de konstant skal være tovholdere i deres barns sag på tværs af forvaltninger i kommunen og på tværs af kommune og region. I BHOV har vi i mange år kæmpet for en kommunal tovholder funktion. - Hvordan forholder du dig til det og hvordan vil du håndtere udfordringen?
En kommunal tovholder er en rigtig god idé, og den kan bruges på mange forvaltningsområder. En model kunne være at udvide kommunens borgerrådgivning, så der var medarbejdere med indsigt på forskellige områder. Det er klart urimeligt, at forældre skal være koordinatorer af indsatsen for deres børn.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de skal kæmpe meget for den rette hjælp, støtte og det rette tilbud (dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud) til deres børn, hvilket betyder at barnet og familien ender i dybere mistrivsel, end det var nødvendigt. - Hvordan vil du arbejde for at børn får den rette hjælp, støtte og tilbud til den rette tid? - Samt hvordan vil du arbejde for at ventetid i kommunen ikke bliver årsagen til at vi ikke når rette tid?
Alle er enige om, at tidlig indsats er det bedste, og det mener jeg selvfølgelig også. Desværre er kommunernes økonomi generelt alt for stram, og det kan føre til kortsigtede beslutninger og koste dyrt i det lange løb. Vi kan ikke blive ved med at skære ned på børneområdet år efter år, og derfor skal kommunerne tydeligt sige fra i forhold til den økonomiske spændetrøje, som regeringen holder dem i. Det vil jeg prioritere. Samtidig vil jeg presse på for at effektivisere og forenkle procedurer og sikre, at personalet har de nødvendige faglige kompetencer.
Børn og ungeområdet i Aalborg kommune er skåret helt ind til benet og der mangler år efter år økonomi til de børn der har krav på et specialtilbud, men også til de forebyggende indsatser i almenområdet, der skal være med til at ændre almenområdet, så flere børn kan trives og udvikle sig socialt, fagligt og personligt der. - Vil du arbejde for at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet? - Hvis ja - Hvordan vil du arbejde for at sikre den økonomi?
Ja, vi skal både have gode specialtilbud og en forsvarlig forebyggende indsats i almenområdet. Vi skal kræve flere ressourcer til kommunerne og forenkle den lokale administration.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de må forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist fordi deres barn ikke får den rette hjælp og støtte. - Hvordan vil du gøre for at sikre, at flere forældre kan blive på arbejdsmarkedet ?
Det bør ikke være nødvendigt at holde op med at arbejde på grund af manglende hjælp og støtte til et barn med særlige behov. Helt bortset fra at trivslen hos barnet, forældrene og eventuelle søskende bliver dårligere, så er det rigtig dyrt for kommunen at betale tabt arbejdsfortjeneste. Så der bør faktisk være penge til at lave forbedringer.