Mange forældre til børn med særlige behov oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af kommunen. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Jeg vil arbejde for et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og fagfolk. Forældre kender deres børn bedst, og deres stemme skal vægte i beslutninger, både i den enkelte skole og i kommunens politik. Det kræver, at vi giver plads til dialog frem for detailstyring, og at forældre får reelle muligheder for indflydelse, fx gennem stærke forældreråd, skolebestyrelser og et samarbejdende mindset i hele forvaltningen. Forældre skal opleve, at de bliver lyttet til. Forældre er ikke besværlige, de er en del af løsningen.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de konstant skal være tovholdere i deres barns sag på tværs af forvaltninger i kommunen og på tværs af kommune og region. I BHOV har vi i mange år kæmpet for en kommunal tovholder funktion. - Hvordan forholder du dig til det og hvordan vil du håndtere udfordringen?
Jeg har stor forståelse for, hvor opslidende det er for forældre at skulle være projektleder i deres eget barns sag. Når man står midt i bekymringer og komplekse behov, skal man kunne være forælder – ikke sagskoordinator. Derfor støtter jeg ønsket om en kommunal tovholderfunktion, der kan skabe sammenhæng på tværs af forvaltninger og sikre én indgang for familien. Det handler om at tage ansvar som kommune og sikre, at hjælpen hænger sammen – både menneskeligt og fagligt. Vi skal væk fra silotænkning og hen mod helhedsorienterede løsninger, hvor barnet og familien er i centrum – ikke systemet.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de skal kæmpe meget for den rette hjælp, støtte og det rette tilbud (dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud) til deres børn, hvilket betyder at barnet og familien ender i dybere mistrivsel, end det var nødvendigt. - Hvordan vil du arbejde for at børn får den rette hjælp, støtte og tilbud til den rette tid? - Samt hvordan vil du arbejde for at ventetid i kommunen ikke bliver årsagen til at vi ikke når rette tid?
Jeg mener, vi skylder børnene og deres familier, at hjælpen ikke først kommer, når alt er brudt sammen. Tidlig, kvalificeret indsats kræver, at vi har tillid til fagpersonerne tæt på barnet. De skal have rammer og handlemuligheder til at reagere hurtigt, i stedet for at blive fanget i lange sagsgange og systemtænkning. For mig handler det om at skabe et system, hvor vi ser barnet før budgettet. Når lærere, pædagoger og forældre siger, at et barn har brug for hjælp, skal kommunen lytte og handle og ikke vente på flere papirer. Ventetid må aldrig være årsagen til mistrivsel eller en forværring af en allerede opstået mistrivsel. Jeg vil arbejde for, at der bliver afsat ressourcer til hurtigere sagsbehandling og tydeligere ansvar i forvaltningen, så ingen børn falder mellem stolene. Det kræver bedre koordinering mellem forvaltningerne og en politisk vilje til at investere i forebyggelse frem for brandslukning. Børn skal have hjælp, når de har brug for den og ikke først, når systemet er klar.
Børn og ungeområdet i Aalborg kommune er skåret helt ind til benet og der mangler år efter år økonomi til de børn der har krav på et specialtilbud, men også til de forebyggende indsatser i almenområdet, der skal være med til at ændre almenområdet, så flere børn kan trives og udvikle sig socialt, fagligt og personligt der. - Vil du arbejde for at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet? - Hvis ja - Hvordan vil du arbejde for at sikre den økonomi?
Ja. Vi kan ikke bygge en stærk folkeskole og et trygt børneliv på et system, der konstant skal spare sig ud af problemerne. Der skal være økonomi til både de specialiserede tilbud for de børn, der har brug for dem, og til de tidlige, forebyggende indsatser i almenområdet, som kan forhindre, at problemer vokser sig store. For at sikre økonomien kræver det, at vi politisk tør prioritere børnene først. Jeg vil arbejde for en mere gennemsigtig økonomi på børne- og ungeområdet, hvor midlerne følger behovet og ikke bare budgetrammerne. Vi skal turde tænke langsigtet: tidlig indsats betaler sig både menneskeligt og økonomisk. Jeg vil også arbejde for, at midlerne bruges tættere på børnene hos de fagfolk, der kender dem bedst. Mindre bureaukrati, mere faglighed og tillid. For når vi investerer i trivsel og forebyggelse, sparer vi dyr mistrivsel senere.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de må forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist fordi deres barn ikke får den rette hjælp og støtte. - Hvordan vil du gøre for at sikre, at flere forældre kan blive på arbejdsmarkedet ?
Det er helt urimeligt, at forældre presses ud af arbejdsmarkedet, fordi systemet ikke fungerer. Jeg vil arbejde for, at familier får den rette støtte og hjælp i tide, så hverdagen kan hænge sammen. Det handler om at sikre de nødvendige specialtilbud og om at styrke aflastning, fleksible ordninger og et tværfagligt samarbejde omkring familien. Når hjælpen kommer rigtigt og rettidigt, kan forældre være forældre i stedet for fuldtidskoordinatorer i et uoverskueligt system. Jeg tror på, at det betaler sig at investere i familierne. Når vi støtter dem, støtter vi også deres mulighed for at bidrage til fællesskabet og blive på arbejdsmarkedet.