Mange forældre til børn med særlige behov oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af kommunen. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Jeg ville sikre at sagsbehandlere og psykologer blev pålagt at bruge hovedparten af deres tid sammen med familierne, ikke med at skrive rapporter og holde møder. Samt at gøre evalueringer og handlingsplaner meget mere simple og handlingsorienterede og planlagt i enighed med familien.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de konstant skal være tovholdere i deres barns sag på tværs af forvaltninger i kommunen og på tværs af kommune og region. I BHOV har vi i mange år kæmpet for en kommunal tovholder funktion. - Hvordan forholder du dig til det og hvordan vil du håndtere udfordringen?
Det er bedre at tilrettelægge hele håndteringen af børn i mistrivsel meget mere simpelt. En tovholderfunktion er symptombehandling der skyldes en fragmenteret tilgang. Jeg vil dog gå ind for en tovholderfunktion, indtil systemet bliver bedre indrettet.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de skal kæmpe meget for den rette hjælp, støtte og det rette tilbud (dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud) til deres børn, hvilket betyder at barnet og familien ender i dybere mistrivsel, end det var nødvendigt. - Hvordan vil du arbejde for at børn får den rette hjælp, støtte og tilbud til den rette tid? - Samt hvordan vil du arbejde for at ventetid i kommunen ikke bliver årsagen til at vi ikke når rette tid?
Jeg vil fjerne hele den del, der handler om at holde børnene langt væk fra eksperterne, for at spare disses tid. Stol på forældrene i første omgang. Man kan vente i 1,5 år på en samtale der varer en time! Men i mellemtiden har der været mange timers arbejde med at snakke med alle andre end barnet. Det er spild af penge. Skrot de 80% af arbejdet, hvor der ikke arbejdes direkte med barnet og familien. Så vil der være ressourcer nok.
Børn og ungeområdet i Aalborg kommune er skåret helt ind til benet og der mangler år efter år økonomi til de børn der har krav på et specialtilbud, men også til de forebyggende indsatser i almenområdet, der skal være med til at ændre almenområdet, så flere børn kan trives og udvikle sig socialt, fagligt og personligt der. - Vil du arbejde for at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet? - Hvis ja - Hvordan vil du arbejde for at sikre den økonomi?
Ja, hvis jeg bestemte, ville der kun være 18 elever i hver klasse og hver skole ville have specialklasser med veluddannede lærere, så børnene kunne indgå fleksibelt efter behov. Der skulle også være specialskoler. Jeg ville til gengæld spare på andre områder i kommunen. Klima, integration, administration, prestigebyggeri, tant og fjas.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de må forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist fordi deres barn ikke får den rette hjælp og støtte. - Hvordan vil du gøre for at sikre, at flere forældre kan blive på arbejdsmarkedet ?
Jeg vil sørge for at socialrådgivere, skolepsykologer osv ikke bruger tid på møder med hinanden og fyldige rapporter, men næsten al deres tid med familierne og yderst simple mål- og fremgangsskemaer. At man sætter ind med det samme, familien rejser flaget. Aftaler næste handling fra gang til gang. Hvad er problemet? Hvad har barnet brug for? Der er andre lande, hvor man kan finde ud af dette, så det kan vi også.