Mange forældre til børn med særlige behov oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af kommunen. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Forældre skal høres og inddrages. Det er dem, der kender deres barn bedst. Personalet i institutionerne (og andre eventuelt involverede) skal have fokus på forældreinddragelse. Det er for mig en selvfølge.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de konstant skal være tovholdere i deres barns sag på tværs af forvaltninger i kommunen og på tværs af kommune og region. I BHOV har vi i mange år kæmpet for en kommunal tovholder funktion. - Hvordan forholder du dig til det og hvordan vil du håndtere udfordringen?
I Aalborg Kommune ved jeg, at man allerede på forsøgsbasis arbejder med en løsning med én tovholder i Børn og Unge forvaltningen. Vi må håbe, det bliver en succes.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de skal kæmpe meget for den rette hjælp, støtte og det rette tilbud (dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud) til deres børn, hvilket betyder at barnet og familien ender i dybere mistrivsel, end det var nødvendigt. - Hvordan vil du arbejde for at børn får den rette hjælp, støtte og tilbud til den rette tid? - Samt hvordan vil du arbejde for at ventetid i kommunen ikke bliver årsagen til at vi ikke når rette tid?
Vi må eventuelt kikke på efteruddannelse af personalet i institutionerne, så flere har specialpædagogisk kompetencer, og dermed opdage særlige behov tidligere. Internt i kommunen må vi se på om de "administrative veje" kan forenkles og dermed blive hurtigere.
Børn og ungeområdet i Aalborg kommune er skåret helt ind til benet og der mangler år efter år økonomi til de børn der har krav på et specialtilbud, men også til de forebyggende indsatser i almenområdet, der skal være med til at ændre almenområdet, så flere børn kan trives og udvikle sig socialt, fagligt og personligt der. - Vil du arbejde for at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet? - Hvis ja - Hvordan vil du arbejde for at sikre den økonomi?
Her vil jeg vil gerne bruge ordet kæmpe. For jeg vil virkeligt gerne prøve at skaffe mere fokus og flere midler fra et samlet byråd. Hvordan skaffer vi pengene? Nogle gange må der omprioriteres fra andre "kasser". Man kan også håbe, at hvis tidlig indsats lykkedes vil det medføre besparelser på sigt, der igen kan investeres tilbage til specialtilbuddene.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de må forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist fordi deres barn ikke får den rette hjælp og støtte. - Hvordan vil du gøre for at sikre, at flere forældre kan blive på arbejdsmarkedet ?
Hvis de forslag jeg har beskrevet i de 4 tidligere spørgsmål lykkedes, vil der forhåbentligt blive færre, der skal forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist. Men er man forældre til et barn der i perioder har det virkeligt dårligt, kan det være svært at undgå helt. Kan man forstille sig en løsning med en tidsbegrænset (nogle år) form for flexordning, så virksomhed og medarbejder ved, at man ikke kan arbejde fuldtid. Virksomheden får refunderet løn ved barns sygdom, som hvis det var en "normal" flexordning, der var for medarbejderen. Blot en tanke og nok mere landspolitik.