Mange forældre til børn med særlige behov oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af kommunen. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Det er min grundholdning, at ingen kender barnet og dets behov bedre end forældrene. Oftest er de eksperter, og skal naturligvis lyttes til, inddrages, opfordres og motiveres. Der skal være en integreret del af indsatsen mellem kommune og familie. Kommunens medarbejdere skal dog også kunne tage de beslutninger, de mener er de rigtige baseret på den tilgængelige viden, hvilket der naturligvis også skal være forståelse for. Barnets tarv er det vigtigste, og tidlig indsats gør en kæmpe forskel både økonomisk og resultatmæssigt. Der skal naturligvis være en klagevej, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de konstant skal være tovholdere i deres barns sag på tværs af forvaltninger i kommunen og på tværs af kommune og region. I BHOV har vi i mange år kæmpet for en kommunal tovholder funktion. - Hvordan forholder du dig til det og hvordan vil du håndtere udfordringen?
Det lyder som et rimelig forslag og en god ide.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de skal kæmpe meget for den rette hjælp, støtte og det rette tilbud (dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud) til deres børn, hvilket betyder at barnet og familien ender i dybere mistrivsel, end det var nødvendigt. - Hvordan vil du arbejde for at børn får den rette hjælp, støtte og tilbud til den rette tid? - Samt hvordan vil du arbejde for at ventetid i kommunen ikke bliver årsagen til at vi ikke når rette tid?
Jeg er ikke ekspert på området, men det giver mening at lytte til forældre og interesseorganisationer, og se på hvor det er muligt at optimere. Derudover har jeg den grundholdning at vi skal behandle hurtigt og effektivt når det er diagnosticeret, (det gælder for så vidt også andre aspekter i livet. Sagsbehandlingstid er dræbende.
Børn og ungeområdet i Aalborg kommune er skåret helt ind til benet og der mangler år efter år økonomi til de børn der har krav på et specialtilbud, men også til de forebyggende indsatser i almenområdet, der skal være med til at ændre almenområdet, så flere børn kan trives og udvikle sig socialt, fagligt og personligt der. - Vil du arbejde for at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet? - Hvis ja - Hvordan vil du arbejde for at sikre den økonomi?
Jeg vil arbejde for at skolen og vores unge generelt får et løft. Både bedre faciliter, men også at administration lettes og styrkes, således fagpersonalet kan tage bedre beslutninger, hurtigere. Jeg tror på. at samspillet mellem skole, familier, sport/kulturorganisationer skal styrkes så vi, og vores børn generelt trives bedre. Så flere gribes tidligere eller undgår at skulle i specialtilbud. Jeg ser det som en investering i sundere mennesker, billigere hospitalsregninger, mere end en udgift til børn med diagnoser.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de må forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist fordi deres barn ikke får den rette hjælp og støtte. - Hvordan vil du gøre for at sikre, at flere forældre kan blive på arbejdsmarkedet ?
Jeg er ikke bekendt med problematikken, men kan forstå hvor meget man er villig til at ofre for sit barn. Selvfølgelig skal der være ressourcer til pasning og aflastning. Øgning af kommunes indtægter, vil styrke muligheden for at styrke vores indsats på flere områder, både skole og unge generelt men også for ungen med særlige behov.