Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Psykiatrien er helt i knæ. Op til 56 ugers ventetid på psykologhjælp, samtaler der konkluderer at man mangler vitaminer og alt for tidlige udskrivninger ved indlæggelse er blot nogle af de symptomerne jeg selv har kendskab til. Jeg vil gerne gøre behandlingen mere personlig og mere helhedsorienteret. Bl.a. ved at inddrage hele familien og evt. gode venner, så barnet ikke rammes af den ensomhed, som ofte følger med følelsen af at stå relativt isoleret med sine problemer og som ofte forstærker dem. Vi skal desuden anerkende -og have mulighed for at inddrage- flere virkningsfulde behandlingsformer som fx samtaleterapi, familieterapi, hypnoterapi og hypnose, i samråd med familien, og efter et skøn vurdere hvilke behandlingsformer der vil være den rigtige for det enkelte barn. Systemet skal være fleksibelt og passe til den enkelte, frem for omvendt. Det tror jeg også på er den billigste løsning i længden. Jeg synes vi bør se på muligheden for at få en fast sagsbehandler tilknyttet, frem for at man møder en ny tilfældig hver gang man er i kontakt med psykiatrien. På den måde vil der også være en kontinuerlig kontakt og erfaringsudveksling mellem behandleren og forældrene. Mulighed for flere forskellige behandlingsformer vil aflaste psykologer og psykiatere, men der skal også tilføres flere penge, så børn og unge ikke skal vente i årevis på behandling i det der gerne skulle have været deres bedste og mest sorgløse periode i livet. Og så skal der uddannes flere psykologer. Psykologstudiet afviser hvert år mange kvalificerede ansøgere, fordi der er et meget begrænset antal pladser. Det giver ikke mening for mig, når der samtidigt er så stor mangel på psykologer.
Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?
Flere og mere fleksible behandlingsformer samt uddannelse af flere psykologer og psykiatere, som pt. er flaskehalsen i systemet.
Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de for ældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?
Jeg synes at det offentligt skal tilbyde andre betalte behandlingsformer end det går nu, for pt. er det kun ressourcefulde forældre, der selv har mulighed for at betale, som kan skræddersy et forløb med fx en tankefeltsterapeut eller en hypnoterapeut. Begge behandlingsformer yderst virkningsfulde, men i dag desværre ikke betalt af det offentligt.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?
Det er helt uansvarligt og uacceptabelt at læger oplever at få tilbagevist deres henvisning. Jeg tænker at det hænger sammen med ventelisternes længde og diverse spareøvelser. Derfor er der også behov for at gøre tilbuddene bredere og mere fleksible, og bortset fra flere patienter der forhåbentligt kommer igennem systemet, når ventelisterne afvikles, behøver det ikke at koste flere penge, end det den gængse behandling koster. Tvært imod, for jeg er overbevist om at man kan undgå nogle indlæggelser, ved at gribe et barn, en ung og en hel familie længe før, end det er tilfældet nu.
Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?
Jeg kan kun forestille mig hvor frustrerende det må være at arbejde et sted hvor man gerne vil gøre en positiv forskel, når det gentagne gange ikke lykkes, og når man kun kan se til at børn og unge bliver tabt i en evigt voksende kø. I første omgang vil jeg gennemføre en tilfredshedsundersøgelse hos medarbejderne i psykiatrien i Region Nordjylland, og tage deres svar alvorligt. Vi politikere ved ikke alt, vi er nødt til at tale med dem der arbejder under vanskelige forhold, og forholde os konstruktivt til deres oplevelser og ønsker.