top of page
277360011_395654341985280_4391499387254815366_n.jpeg

Frede Hansen

(B) Radikale Venstre

Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?

Hvis en psykiater ikke tager en forælder alvorligt, må han/hun mangle uddannelse, så der er åbenbart brug for kurser for psykiatere i netop dette emne. Jeg har i min profiltest fra TV 2 skrevet, at pårørende bør inddrages mere i behandling af psykiske sygdomme. Det kræver, at der bliver lyttet til dem.

Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?

Jeg vil have uddannet andre end psykiatere og psykologer i de diagnoser, som rammer mange unge i dag. Hver folkeskole bør have mindst én, som kan bidrage med sin kompetance tidligt i et forløb.

Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?

Udredninger og behandlinger bør ikke være afhængige af forældrenes indkomst. Vi må have flere penge i psykiatrien, flere uddannede eksperter, kortere tid til udredning. Jeg så gerne korte uddannelser til et par lærere på hver folkeskole.

Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?

Igen mener jeg, at der mangler uddannelse på området.

Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?

Hvis det er svært at beholde arbejdskraften, må man analysere, hvorfor kvalificeret arbejdskraft søger bort. Når man har fundet årsagerne, må man sætte ind der, hvor problemerne er. Er det lønninger? Arbejdsmiljø? Eller hvad?

bottom of page