Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Som tidlige skoleleder på en skole for børn og unge med specielle behov - er det min erfaring at du blot skal vende dit spørgsmål om - så går det op. - Forældre bliver en ressource når de bliver hørt!
Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?
ved ikke at lave "prop" i systemet ved først at handle efter en udredning. En evt, ændring af skoletilbuddet skal ikke vente hvis der er en nogenlunde sikkerhed i at en udredning vil vise et behov for et andet skoletilbud. Hvis barnets trivsel i det nuværende tilbud er dårlig, eller barnet slet ikke kommer i skole er der intet tabt ved at skabe ro omkring dagligdagen ved at handle. Og så kommer vi altså en del længere med en massiv investering i skoler generelt, så penge ikke altid skal splitte behovene mellem den almene og det speciale område.
Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?
Det er ikke ok at nogen skal vente overhovedet, men det kan da aldrig blive et problem at nogle har private ordninger der forkorter køen - med mindre deres tilbud bruger det offentliges ressourcer så de faktisk går foran i den offentlige kø. Det er også vigtigt at nævne at de private ordninger er til for at virksomheder kan beskytte sig selv og sine ansatte mod lange sygemeldinger - og det faktisk er en fordel for os alle idet det ikke sætter aktiviteten i stå - vel at mærke den aktivitet som generer økonomi til vores velfærd.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?
Spørgsmålet er jo om det er hjælp at man bare henviser næsten pr. automatik. En del af løsningen må vel også være at få opgraderet hele systemet omkring børn, familie, skole og sundhed så vi arbejder efter behov og ikke økonomi. I det her tilfælde er det jo ikke sikkert at det er grundet lægens manglende villighed til hjælp der gør sig gældende - hvis hjælp blot er spørgsmålet om en henvisning er hans bedømmelse jo ligegyldig. Jeg tror det der mangler er andre muligheder. Når lægen ikke mener hjælpen er en henvisning, skal der jo være en "hva' gør vi så mulighed." Personligt mener jeg vi skal have skolepsykologerne tilbage i skolen.
Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?
Ved som politiker, ikke at fokusere på det som ikke går godt, men tage udgangspunkt i det som går godt, og projicere det over i løsningen af problempunkterne.