Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Jeg vil arbejde for at fagfolkene får den nødvendige tid så der er ro og ressourcer til at møde forældrene der hvor de er. I forvejen arbejdes der med fokus på pårørende inddragelse, og det bakker jeg stærkt op om, da pårørende inddragelse skal være tilstede fra første kontakt.
Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?
Det er vigtigt at vi får ansat flere speciallæger og at vi har fokus på fastholdelse af både de nuværende og kommende speciallæger. Vi skal holde fast i den allerede indgåede aftale med Hejmdal, indtil vi kan sikre nedbringelsen af ventetiden på de offentlige sygehuse.
Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?
Som udgangspunkt er min holdning at alle skal have lige muligheder for at blive behandlet i sundhedsvæsnet. Så når en borgere kan blive set af en psykiater gennem sin sundhedsforsikring så skal vi som politikere sikre at borgeren der ikke har samme mulighed, før den mulighed på anden hvis. Derfor er det vigtigt at vi får nedbragt ventetiden så alle borgere har mulighed for at blive set af en psykiater.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?
Her er det vigtigt at de praktiserende læger føler sig klædt på til at kunne støtte, hjælpe og vejlede forældre til børn med særlige behov. Vi skal sikre den nødvendige Education (uddannelse) til de praktiserende læger så de kan være klædt på i mødet med forældre til børn med særlige behov.
Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?
Her er det vigtigt at møde medarbejderne og høre hvad der fungerer for dem. Samtidig vil jeg kæmpe for at de får den opbakning som de har brug. Det vil jeg blandt andet ved at tale deres faggruppe op og at personalet bliver mødt med anerkendelse og respekt. Jeg vil bruge min uddannelse som social - og sundhedsassistent i mit møde med personalet i børne og unge psykiatrien.





