top of page
277360011_395654341985280_4391499387254815366_n.jpeg

Rikke Olssen

(I) LA - Liberal Alliance

Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?

Jeg vil lade udlagte ressourcer til støtte til børn med særlige behov, følge barnet, så forældrene kan vælge det tilbud de vurderer er bedst for deres barn, ud fra den kendskab til har til barnet.

Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?

Jeg vil for det første ikke lade særlig støtte være så "diagnose afhængig". Vi kunne spare mange penge og meget tid i psykiatrien, hvis vi så mere på barnets og familiens behov for støtte frem for på diagnoser. Selvfølgelig er det også nødvendigt at udrede børn, for at afklare om de har behov for medicinsk behandling eller andre særlige indsatser... Og derfor skal der også i budgetterne findes flere midler.

Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?

Jeg tænker generelt at "pengene bør følge borgeren" - også dem der er afsat af de penge borgerne selv har betalt i skat - så man kan vælge frit mellem tilbud. Desuden tilbyder vores almindelige sygesikringsordning at man kan skifte til en anden gruppe, så man kan få hurtigere hjælp mod et mindre beløb, så det er en løsning der har været muligt i rigtig mange år, også før vi fik forsikringer o.l. At man tager ansvar for sin egen situation igennem et forsikringssystem har jeg ingen problemer med, det gør vi også med vores hus, hund, indbo osv.

Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?

Hvis ikke den praktiserende læge kan hjælpe, så er der andre der kan. Det offentlige system bør ikke have patent på at hjælpe forældre til børn med særlige behov.

Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?

Det er lederne og medarbejderne der bærer kulturen for arbejdsmiljø og faglige kompetencer og indsatser, ikke politikerne. Politikere er "amatører" - det er chaufføren, tandlægen, skolelæreren og bankmanden der er politiker. Hvordan man arbejder med konkrete indsatser i psykiatrien skal politikerne ikke involveres i.

bottom of page