Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Holde tæt dialog med konkrete forældre og deres organisationer.
Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?
Gennem en forstærket indsats i forhold til Børn- og Ungepsykiatrien. Gennemgang af arbejdsgange. Sats på kommunernes nye, let tilgængelige tilbud med tæt støtte til kommunerne fra den regionale behandlingspsykiatri.
Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?
Man hverken kan eller skal forhindre folk i at bruge deres forsikringer eller egne penge. At det skulle føre til forlængede ventetider for dem, der ikke har denne mulighed, tror jeg ikke. Tværtimod. Det private system kan lette presset på det offentlige.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?
Jeg genkender ikke dette som et generelt oplevet problem. Jeg ved, der har været diskussioner om de krav, som psykiatrien stiller til henvisninger til psykiatrien, og som de praktiserende læger finder urimeligt detaljerede. Den diskussion er man ved at have styr på.
Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?
Det er stærkt politisk fokus på den nordjyske psykiatris attraktionsevne over for speciallæger i psykiatri. Jeg tror, at det hele vil få et løft, når Psykiatrien flytter i nye lokaler på PNAU, og når psykiatri og somatik sammenlægges.





