Mange forældre til børn med særlige behov oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af kommunen. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Forældrene er dem, der har kendt barnet længst, og derfor er det afgørende, at forældrenes perspektiv inddrages og tages seriøst - også når det viger fra de vurderinger, som fagpersoner omkring barnet har foretaget. Det er vigtigt, at myndighedsrådgivere, PPR-psykologer og andre fagpersoner omkring barnet/den unge har tid nok til at inddrage alle perspektiver på barnet. Det skal vi sikre - også selvom det kræver flere midler til områderne.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de konstant skal være tovholdere i deres barns sag på tværs af forvaltninger i kommunen og på tværs af kommune og region. I BHOV har vi i mange år kæmpet for en kommunal tovholder funktion. - Hvordan forholder du dig til det og hvordan vil du håndtere udfordringen?
Selvom jeg er uddannet socialrådgiver, og jeg er medlem af byrådet, så har jeg selv flere gange haft følelsen af at fare vild i “systemet” og ikke kunne overskue, hvad der sker i mit eget barns handicapsag og i hans udredning i forbindelse med visitation til specialskoletilbud. Jeg vil meget gerne høre mere om jeres forslag til tovholderfunktion. Jeg tænker, at det er helt afgørende, at fagpersonerne omkring familien har tid til at sikre et ordentligt informationsniveau. Her tænker jeg, at der skal være loft over antallet af sager pr. rådgiver i familiegrupperne og i Specialgruppen.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de skal kæmpe meget for den rette hjælp, støtte og det rette tilbud (dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud) til deres børn, hvilket betyder at barnet og familien ender i dybere mistrivsel, end det var nødvendigt. - Hvordan vil du arbejde for at børn får den rette hjælp, støtte og tilbud til den rette tid? - Samt hvordan vil du arbejde for at ventetid i kommunen ikke bliver årsagen til at vi ikke når rette tid?
I denne valgperiode har jeg arbejdet for flere visitationsrunder i forhold til specialskoletilbud, og det lykkedes at sikre 6 årlige visitationsrunder i stedet for 3. Det kan bidrage til at nedbring ventetiden for nogle børn - men jeg er helt med på, at det langt fra er nok. Det er min oplevelse, at der er uacceptable ventetider hos PPR i nogle distrikter, og samtidig er der en øget søgning på Team Specialvejledning og andre forebyggende tilbud. Jeg vil arbejde for, at ressourcerne følger med, når søgningen stiger. Det vil både være godt for trivslen hos barnet/den unge og styrke forebyggelsen af dyrere, mere vidtgående indsatser. Samtidig bør vi indføre en procedure, hvor et barn/en ung, hvor alle kan se, at der er behov for et specialtilbud, kan blive henvist til det udenom det lidt træge visitationssystem. Det vil både speede nogle processer op og frigive ressourcer til de mere komplekse sager.
Børn og ungeområdet i Aalborg kommune er skåret helt ind til benet og der mangler år efter år økonomi til de børn der har krav på et specialtilbud, men også til de forebyggende indsatser i almenområdet, der skal være med til at ændre almenområdet, så flere børn kan trives og udvikle sig socialt, fagligt og personligt der. - Vil du arbejde for at der afsættes den nødvendige økonomi til både at lave gode specialtilbud og til de forebyggende indsatser i almenområdet? - Hvis ja - Hvordan vil du arbejde for at sikre den økonomi?
Ja, det vil jeg - vel vidende, at det koster. Finansieringen burde finansieres af staten via bloktilskuddet og udligningsordninger, men hvis der ikke vilje til det hos regeringen og folketinget, så kan midlerne bl.a. findes ved: - en lidt forøget kommuneskat, f.eks. 0,1 eller 0,2 procentpoint - Besparelser hos Business Aalborg, Aalborg Event og central administration - Kommunal hjemtagelse af konsulent- og rådgivningsopgaver, som på nuværende tidspunkt købes hos private.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever, at de må forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist fordi deres barn ikke får den rette hjælp og støtte. - Hvordan vil du gøre for at sikre, at flere forældre kan blive på arbejdsmarkedet ?
To ting: 1. Mere rummelighed på kommunens egne arbejdspladser, så det er muligt at fastholde forældre til børn i medarbejderstaben. Måske kan der afsættes en pulje til formålet - i stil med kommunens interne Fleksjobpulje - måske skal der noget andet til. Det må afklares i inddragende dialog med MED-systemet. 2. Tidlig, helhedsorienteret indsats, når et barn eller en ung viser tegn på skolevægring. Hvidovre Kommune har gjort sig nogle erfaringer med tidlig tværfaglig indsats, som har forbedret elevernes fremmøde og øget børnenes trivsel, samtidig med at tilfredsheden med forløbet er høj hos både forældre og lærere. Det er muligt, at det ikke kan overføres en-til-en, men de positive erfaringer skal vi lade os inspirere af i Aalborg Kommune.