Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Ved at fortsætte med at få fokus på familien som en stor del af løsningen. I stedet for en "udgift" i forhold til "effektivitet". Fagligt kan familien klædes på til at understøtte behandlingen i de perioder hvor man ikke lige har en løge over for sig. Og derved være en gave for systemet at indrage.
Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?
Vi skal bruge alle de ressourcer der er mulige at opdrive i både regionen men også i resten af landet. Og andrage så mange private udbydere som vi kan. For vi ved allerede at vi ikke kan få løst problematikken ved kun at bruge offentlige tilbud.
Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?
Sundhedsforsikringer er en virkelighed i dag. Så at være imod dem er formålsløst. Men vi er imod at der er forskel på folk. Om det gælder pengepung eller postnummer. Så skal alle kunne forvente samme muligheder i sundhed.
Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?
Ved at få nedbrudt det administrative lag af barrierer som er i systemet i dag. Praktiserende læger skal uddannes i at udfylde henvisningerne bedre. Og regionen skal være bedre til at opsøge de praktiserende læger og finde ud af hvad det er der går galt. Når en faglighed ønsker en udredning og en anden afviser. Vi skal have patienterne tilbage i fokus ikke læge fnidder.
Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?
Vi skal have uddannet flere. Det lyder jo simpelt, men er jo faktisk det helt store problem lige nu. Det tager lang tid og indtil da. Så skal vi se om andre faggrupper kan aflaste på de områder der ikke kræver specialisering.





