top of page
277360011_395654341985280_4391499387254815366_n.jpeg

Jakob Dyrman

(V) Venstre, Danmarks Liberale Parti

Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?

Jeg vil sørge for at organisationer som psykiatrifonden, SIND og andre inddrages i et endnu tættere samarbejde med Regionen. De to organisationer anbefaler og peger netop på vigtigheden at forældre/pårørende ses som en ressource og at de skal høres.

Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?

På den korte bane vil jeg arbejde for at psykiatrien forbedrer og præcisere kommunikationen om ventetider i indkaldelsesbrevene til patienter. Brevenes formuleringer om ventetider tilpasses, så de afspejler mere præcist, hvad patienter kan forvente. Jeg vil sørge for, at Psykiatrien sikrer, at det på regionens hjemmeside tydeligt fremgår, hvor der kan indhentes vejledning om ventetider og de breve patienterne modtager. Jeg vil arbejde for at etablere en Task Force, hvor Regionen sætter ressourcer af til at støtte Psykiatrien til hurtigt at gennemføre initiativerne om indkaldelsesbreve og patientvejledning på hjemmesider. Derudover vil jeg arbejde for at sikre en smidigere gennemgang af sagerne, så de kan blive behandlet hurtigst muligt. På den lange bane vil jeg etablere langt bedre samarbejder mellem Regionen, kommunerne, institutionerne og Børne/ungepsykiatrien på det forebyggende område.

Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?

Ja det er et problem og en kæmpe udfordring, for det betyder at slagsiden indenfor psykiatriske lidelser bliver større. Et langt mere udvidet samarbejde mellem Regionen, kommunerne, institutionerne, organisationerne og psykiatrien kan afhjælpe og forebygge psykiatriske lidelser. Her og nu skal der arbejdes for at praksislægen kan udskrive relevant medicin til psykiatriske patienter, også skal vi arbejde for at få mere fagpersonale tilknyttet psykiatrien.

Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?

De praktiserende læger skal tages langt mere med på råd, og her må psykiatrien være med til at klæde de praktiserende læger bedre på, hvis det er der udfordringen er. Praksislægerne tager rask væk på kurser på rigtig mange områder, så her kunne Psykiatrien være facilitator for kurser for praksislægerne.

Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?

Jeg vil arbejde benhårdt for at sætte lige præcis fastholdelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft højt på den politiske dagsorden. Jeg vil i den grad knytte bånd til og skabe gode samarbejder med relevante organisationer på området, og bruge medierne til at fastholde fokus på det område.

bottom of page