Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Hvis det ikke allerede er sådan, så bør der indføres opstartssamtaler, hvor forældrene sætter Psykiatrien ind i barnets udfordringer og særlige behov. Derudover skal der i den efterfølgende kontakt mellem børn/forældre og Psykiatri være tid til at overlevere forældrenes observationer af barnet. Dette må være en helt naturlig tilgang til mødet mellem børn/forældre og Psykiatrien og må høre under SKAL-opgaver.
Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?
Ventetiderne kan være urimeligt lange, men jeg kan ikke love, at jeg kan ændre dem. Vi mangler i høj grad læger hvor førstevalget er psykiatri og derfor har vi ikke psykiatere nok, til at vi kan bringe ventetiden ned. Vores største opgave er at skabe interesse for faget og ændre på optaget til speciallægeuddannelsen i psykiatri. Vi skal selvfølgelig gøre brug af andre personalegrupper, men vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten og derfor hører jeg ikke til dem som mener, at andre faggrupper skal kunne erstatte de manglende læger. Jeg mener, at kommunerne skal støtte ind med socialpædagogisk støtte, allerede før eller senest ifm. at barnet henvises til Psykiatrien.
Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?
Ja, jeg tænker, at det er et problem, når nogen kan springe ventetiden over og komme foran i køen, (men kan samtidig godt forstå, at forældre med økonomi til at hjælpe deres barn gør det). Og jeg er én af dem som mener, at det ikke er det private, der skal læse sundhedsopgaver. Hvis alle med uddannelser indenfor medicin ansættes i det offentlige, som har ansvaret for opgaverne, så ville vi bedre kunne tilpasse antallet af medarbejdere, til de behov der er for sundhedsfaglig hjælp. Rigtig mange af de opgaver, som private læger tager koster samfundet dyrt, da det er langt billigere, hvis regionerne selv udfører opgaverne. (Jeg er med på, at det er en lang politisk diskussion, som der ikke er plads til eller mulighed for at tage her.)
Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?
Det er et kæmpe problem, som jeg i mange år har presset på for at få løst. Vi har allerede forsøgt at lave uddybende vejledninger til de praktiserende læger, så henvisningerne kan blive bedre og mere fyldestgørende. Det ser desværre ikke ud til, at have hjulpet. Jeg tror, vi er nødt til at skabe en forståelse mellem behandlingspsykiatrien og almen praksis ved direkte kontakt (møder/kurser) - breve og mails er ikke nok. Måske skal vi også se indad. Det kan være, at vi i regionen afviser for mange - det tør jeg i al fald ikke udelukke. Hvis jeg bliver valgt igen, vil jeg arbejde videre for at løse problematikken med tilbagevisningerne. Jeg ser nye muligheder med den nye sundhedsreform, som lægger op til et helt andet samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis.
Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?
Jeg vil - både indadtil og udadtil - huske at fortælle de gode historier. Om udvikling i Psykiatrien, om, tilførsel af donationer der gør, at vi kan blive klogere, dygtigere og dermed øge kvaliteten af behandlingerne, om tilgang af flere faggrupper, om de mange tilfredshedsundersøgelser der viser, at rigtig mange pårørende og patienter faktisk synes, at de får en god behandling i Psykiatrien, om 10-års planen og ikke mindst om den økonomi der for tiden tildeles Psykiatrien. Vi har aldrig tidligere fået så mange penge til Psykiatrien, som nu. Og så vil jeg - i det samarbejde vi (politikerne) har med medarbejderne fortsat lytte til, hvad medarbejderne har at sige.