top of page
277360011_395654341985280_4391499387254815366_n.jpeg

Mogens Gade

(V) Venstre, Danmarks Liberale Parti

Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?

Det er jo netop helheden - hele familien, som tilsammen står med nogle udfordringer - og så vil det være helt naturligt, at familien også bliver en del af løsningen med den viden og de ressourcer den har at bidrage med - det vil være et politisk krav fra min side

Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?

Alle sejl må sættes til - da den nuværende situation er uværdig - så de private må inddrages - og der må også ses på effektiviteten internt i organisationen - så flere end i dag bliver udredt med udgangspunkt i de nuværende personaler og den nu værende økonomi

Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?

Det er ikke et udtryk for lighed i sundhed - men et udtryk for den virkelighed der er - og som jeg ikke tror det bliver let at spole tilbage - En mulighed for at gøre noget konkret er der måske i de nye sundhedsråd?

Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?

De praktiserende læger har en nøglerolle - også indenfor psykiatrien - men en forudsætning for at udfylde den er viden - både egen faglig viden - men jo også viden om hvilke muligheder systemet tilbyder både kommunalt og regionalt for at vejlede bedst muligt og ikke at få deres henvisninger tilbagevist.

Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?

Fokus på arbejdsmiljøet er afgørende - ikke mindst i denne tid hvor der er kamp om arbejdskraft med de rette kvalifikationer - så selvfølgelig skal regionen generelt og området her markerer sig ude i virkeligheden - som værende en god arbejdsplads - og som politikere skal vi tale den gode historie op!!

bottom of page