Mange forældre til børn med særlige behov, oplever ofte, at deres viden om barnet ikke bliver taget alvorligt af psykiatrien. - Hvordan vil du sikre, at forældre ses som en ressource og at de bliver hørt?
Ved at sikre - arbejde for - at den bærende kultur er at tage udgangspunkt i forældrene viden- så de også er en ressource der bruges
Vi har lange ventetider på udredning til børne- og ungepsykiatrien i Region Nordjylland, hvilket betyder at alt for mange børn og unge ikke får den rette hjælp til rette tid. - Hvordan vil du arbejde på at nedbringe ventelisterne til udredning, velvidende at penge ikke kan gøre det alene?
Det er svært - for det er ikke kun i Region Nordjylland at der er mangel på psykiatere. Og det er desværre ikke regionerne der har kompetencen til at beslutte hvilke speciallæger der skal uddannes. Men ved at sikre at der er det nødvendige hjælpepersonale - kan man nok sikre et bedre flow - ja og så bruges private leverandører jo allerede i dag alt det de kan
Vi har i dag et system, hvor de forældre, der har mulighed for at betale selv eller bruge en Sundhedsforsikring, kan få hurtig hjælp til udredning af deres barn, hvorimod de forældre der ikke har råd til at betale selv eller har en sundhedsforsikring, skal vente meget længe. - Tænker du at det er et problem og i så fald hvordan vil du være med til at læse det?
Ja selvfølgelig er det et problem. Det kan vel kun løses ved at afskaffe de private sundhedsforsikringer - eller i hvert fald den del i forsikringen som gør det muligt. Ja og så sikre ressourcer og flere psykiatere så ventetiden for alle kommer ned
Mange forældre til børn med særlige behov oplever ikke at få hjælp fra deres praktiserende læge, når det handler om psykisk mistrivsel. Mange oplever at deres praktiserende læge siger, at de ikke kan henvise til udredning i psykiatrien, fordi de oplever at få tilbagevist deres henvisning. - Hvordan vil du arbejde for at de praktiserende læger bliver bedre til at hjælpe forældre til børn med særlige behov?
Børn i mistrivsel skal hjælpes hurtigt - i skolen i daginstitutionen. Kommunerne skal ind over og have tilbud hvor man kan få hjælp. Så det undgås at mistrivslen udvikler sig til psykisk sygdom. Jeg er ikke sikker på at den private praktiserende læge er bedste bud - men den praktiserende læge skal selvfølgelig kende de tilbud der er til børn i mistrivsel.
Der er trods alt en positiv udvikling i gang i Region Nordjyllands Børne og unge psykiatri med bl.a. Bedst for Os og andre projekter. - Hvordan vil du som politiker bakke op om de positive ting og på den møde være med til at få skabt et bedre arbejdsmiljø, så flere ansatte får lyst til at blive?
Det sikres kun ved at sikre at der er ressourcer nok - økonomiske såvel som relevant uddannet personale





