Byrådet i Aalborg Kommune har besluttet at reducere kommunalt indførte dokumentationskrav og regler og andre administrative opgaver - i første omgang på daginstitutions - og ældreområdet. Kommunen ønsker, at frigøre 'Mere tid til kerneopgaven' og derfor er vi i BHOV blevet spurgt om:
1. Hvad, der fra vores perspektiv bidrager til kvalitet i hverdagen i dagplejen/institutionerne.
2. Om vi oplever, at medarbejderne skal bruge tid på opgaver, som ikke bidrager til kvalitet og ikke giver værdi for børnenes trivsel, læring og udvikling. Dette eksempelvis ved brug af aula, forældresamtaler, trivselsevalueringer, sprogvurderinger, bestyrelsesarbejde, kompetenceudvikling, forberedelsestid m.v.
3. Andet, der er vigtigt for os, som forældreforening i forhold til 'Mere tid til kerneopgaven.
Vi valgte at fremlægge vores overvejelser i nedenstående powerpoint fremstilling og vi kunne med glæde konstatere, at efter Morten Thiessens velkomst og Hans Chr. Mariegaards oplæg kom professor ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse Bente Jensen på banen med de sidste forskningsresultater indenfor social innovation indenfor dagtilbud.
Hendes oplæg faldt i god jord hos os, da den seneste forskning understøtter vores postulater og bud på hvorfor vi skal sætte i gang med tidlige indsatser.
Det, der blev et interessant omdrejningspunkt i flere af vores samtaler med deltagerne var, at en del politikere ønsker at afskaffe f.eks. 'Opsporingsmodellen' som vi varmt taler for skal bevares. Det forlyder, at det er spild af tid og ikke giver mening - i vores perspektiv omkring tidlig opsporing af børn med særlige behov giver den meget god mening, i det den giver anledning til at gennemgå de enkelte børn individuelt og ved at sætte nogle ord på papir og beskrive det enkelte barn træder der pludselig en mere tydelig udfordring frem - en udfordring som personalet skal reagere på, så barnets tarv varetages og det støttes i sin udvikling.
Pointen er, at man måske ikke slavisk skal bruge 30 min. på hvert barn, men bruge mere tid, der hvor der tegner sig en problematik. Set i et barneliv og samfundsperspektiv koster det dyrt over tid ikke at få givet den rigtige indsats til den rette tid på det rigtige sted.
BHOV mener ikke vi kan spare på daginstitutionsområdet, der er nok noget, der kan justeres, men dokumentation er vigtigt af hensyn til retssikkerheden og notatpligten skal opfyldes, så vi kan gå tilbage i barnets liv og få det store perspektiv med, hvis man på et tidspunkt opdager udfordringer. Vi efterlyser, som Bente Jensens forskning også antyder, mere viden og efteruddannelse blandt personalet og kunne pege på en regelret ændring af uddannelsen hos UCN for at understøtte pædagogers evne til tidlig opsporing af børn med særlige behov.
Dette også for at forebygge at forældre og barn oplever, at der bliver peget fingre af dem og deres forældreevner. Al adfærd udspiller sig i relationer mellem mennesker og derfor har pædagoger også pligt til at se på deres viden, fordomme og adfærd overfor det enkelte barn. En forældre kan ikke fjernstyre et barn - der skal være personer i dagtilbuddene med viden og forståelse for det enkelte barn, så der er de rammer omkring et barn, der hjælper det med at udvikle dets evne til regulere sig selv, sin adfærd og sociale kompetencer, uanset om barnet har et særligt behov eller ej.
Aalborg Kommune har pligt til at sørge for dette og derfor skal der også være tid til at prioritere dokumentation, som en tæt del af kerneopgaven, som er med til at skabe rammer for tryghed, trivsel, udvikling og fælleskaber for vores børn.
Her ses power pointen fra vores præsentation d. 14/3-2022:
- Udarbejdet af Rikke Vingaard Bolvig.